Det gode vandløb

- kursus for gymnasielærere

Kurset afholdes ad hoc. Tilmeld dig uforpligtende, så fastsætter vi en dato og udbyder kurset frit, når der er interesse nok.
Ephemera, Perlodes, Heptagenia og Leuctra. Alle navne på guldet i vores danske vandløb, og nøglearter for bestemmelse af et vandløbs biologiske kvalitet.
Du får indblik i vores danske vandløb, forskellen på vandløb, vandhuller og søer, og den biologiske betydning af denne forskel. Du lærer om, hvad der kendetegner et godt vandløb, hvilke fysiske parametre der gør sig gældende, og hvordan du bestemmer et vandløbs kvalitet i felten. Du får en introduktion til det kommunale arbejde der er i praksis med vores vandløb, og hvilke interesser der skal tages hensyn til i arbejdet med vandløbsklassificering i Danmark.
Alt denne viden får du desuden mulighed for at omsætte til et skræddersyet undervisningsforløb, du kan tage direkte hjem og bruge i praksis.
Et kursus med en masse hands-on, hyggeligt nørderi som var man tilbage på uni, og kobling til "det virkelige liv".
Målgruppe: Gymnasielærere (STX, HF, HTX, VUC), der ønsker mere viden om livet i vandløb, hvordan man undersøger dem og bruger dem i undervisningen på gymnasieniveau. Kurset er grundlæggende og giver dig bedre forudsætninger for at undervise i økologi på alle niveauer.
Se program
1. januar 1
09:00 Velkomst og præsentation
09:15 Introduktion til vandløb
  - Vandløb, fra kilde til hav
- Hvad kendetegner et vandløb (fysiske, biologiske faktorer)
- Hvilke slags vandløb finder man i DK
11:00 Øvelser om vandløb i gymnasiet
12:00 Frokost
13:00 Biologisk feltbedømmelse af et vandløb
  - Ekskursion og laboratorie
- Vandplanter
- Ferskvandsdyr
18:00 Middag
19:30 Biologisk feltbedømmelse fortsat og øvelsesbazar
  - Nøgling af dyr og planter
- Se forsøgsopstillinger
- Afprøv forsøg
21:00 Hygge og erfaudveksling i Dråben
2. januar 1
08:30 Opsamling på dag 1
09:00 Kommunal forvaltning af vandløb
  - Hvad gøres der i praksis i kommunerne (sagsbehandling, vandløbsvedligeholdelse)
- Restaurering af vandløb
- Natursyn (hvad er et godt vandløb, interessenter)
10:30 Kaffepause
10:45 Øvelser
12:00 Frokost
13:00 Udvikling af eget UV forløb
14:00 Guidet tur i AQUA
  - Fokus på vandløb
- Kaffe og kage
15:15 Opsamling, afrunding og evaluering
17464
Det gode vandløb
Kurset er åbent for tilmelding
Kursussted: Ferskvandscentret
Pris: 5995,- kr. ekskl. moms. Dette beløb dækker alle udgifter ved kurset, herunder forplejning, kompendiemateriale, gratis adgang i AQUA ved kurser i Silkeborg, m.v. Ved flerdageskurser er overnatning også inkluderet.
Tilmeld

Kontakt os

Ferskvandscentret Kursusafdelingen
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Tlf.
+45 89 21 21 00
E-mail:
kursus@fvc.dk

Åbningstider

Cookies og persondata

CVR: 1069 1133

Samarbejde