Jura på jordforureningsområdet

Du får et grundlæggende kendskab til juraen på jordforureningsområdet. Vi lægger ud med kortlægningen, områdeklassificering og den offentligt finansierede indsats. Du får dernæst et indblik i mulighederne for at give påbud i jordforureningssager både ved virksomheder og med villaolietanke. Modsætningerne mellem det lovfæstede genopretningsprincip og det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip vil blive belyst. Miljøerstatningslov og miljøskadeloven vil også blive gennemgået. Afslutningsvis kommer vi ind på handel med forurenede grunde. Målgruppe: Medarbejdere i kommuner, regioner, staten, private rådgivere og andre, der har brug for et grundlæggende kendskab til juraen på jordforurenings-området.
Se program
30. januar 2020
09:00 Ankomst, kaffe, te og brød
09:15 Velkomst, præsentation og indledning
  Mads Kobberø og Dion Nørgaard
09:45 Kortlægning, områdeklassificering og offentlig finansieret indsats
  I Danmark holder vi styr på kendte forureninger via et kortlægningssystem og et områdeklassificeringssystem. Myndigheder, købere af fast ejendom og andre interessenter, har på den måde adgang til den eksisterende viden om jordforureninger. Vi gennemgår reglerne sammen med reglerne omkring offentligt finansieret oprensning (inkl. værditabsordningen), som administreres af regionerne.
  Mads Kobberø
10:50 Kort pause
11:00 Påbud – virksomheder
  Jordforureningsloven medførte væsentlige ændringer i mulighederne for at give undersøgelses- og oprensningspåbud til forureninger, der kom fra erhvervsvirksomheder. Fordi loven kun gælder forureninger, der med sikkerhed helt eller i det væsentligste er sket efter 1. januar 2001, er påbudsregelsættet baseret på miljøbeskyttelsesloven fortsat gældende. De to regelsæt vil blive gennemgået for at skabe klarhed over i hvilke situationer, der kan meddeles undersøgelses- og oprensningspåbud til virksomheder i forhold til forureninger, som konstateres i dag.
  Mads Kobberø
12:00 Frokost
13:00 Påbud – villaolietanke
  Jordforureningsloven indførte nogle helt særlige regler for påbud vedrørende forureninger, der stammer fra villaolietanke. Reglerne blev kombineret med et system med lovpligtig forsikring via olieleverancen. Dette regelsæt beskrives. I årene efter jordforureningslovens indførelse opstod der en del usikkerhed og en del afgørelser omkring oprensningsniveauet. En diskussion, der kort sagt går på, om ”kun” den mest problematiske del af en villaolietankforurening skal fjernes, eller om hele forureningen skal fjernes. Denne diskussion omkring oprensningsniveau er også relevant i forhold til forureninger, der stammer fra virksomheder.
  Mads Kobberø
14:45 Kaffe, te, kage og frugt
15:00 Miljøerstatningslov og miljøskadeloven
  Miljøerstatningsloven fra 1994 har i en række relationer en stor praktisk betydning, selv om det er begrænset, hvor mange afgørelser og domme, den har ledt til. Loven lever således en lidt gemt og måske glemt tilværelse, hvilket der her bliver taget hånd om. Miljøskadeloven lever også en stille tilværelse. Det har sine grunde, og det vil formentlig ikke ændre sig, men loven vil alligevel kort blive gennemgået og afmystificeret.
  Mads Kobberø
15:45 Kort pause
15:55 Handel med forurenede grunde og ejendomme
  Der opstår nogle særlige problemer i forbindelse med handel med forurenede grunde og ejendomme, herunder grunde eller ejendomme, der senere viser sig at være forurenede. De grundlæggende problemstillinger knyttet til salg af forurenede grunde eller ejendomme bliver gennemgået.
  Mads Kobberø
16:30 Afslutning og evaluering
  Mads Kobberø og Dion Nørgaard
16:45 Kurset er slut
Undervisere
Kursusledelse
• Advokat Mads Kobberø, Codex Advokater
• Dion Nørgaard, Ferskvandscentret
Undervisere
• Advokat Mads Kobberø, Codex Advokater
17966
Jura på jordforureningsområdet
30. januar 2020
Tilmeldingsfrist: 27. december 2019
Kursussted: Ferskvandscentret
Pris: 3600,- kr. ekskl. moms. Dette beløb dækker alle udgifter ved kurset, herunder forplejning, kompendiemateriale, gratis adgang i AQUA ved kurser i Silkeborg, m.v. Ved flerdageskurser er overnatning også inkluderet.
Tilmeld

Kontakt os

Ferskvandscentret Kursusafdelingen
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Tlf.
+45 89 21 21 00
E-mail:
kursus@fvc.dk

Åbningstider

Cookies og persondata

CVR: 1069 1133

Samarbejde