El på renseanlæg og ved pumpestationer

Er du i tvivl om, hvad du må som ikke uddannet elektriker? Så er dette kursus for dig.

Her får du svar på, hvad du må som ikke-elektriker på et renseanlæg og ved pumpestationer?

Vi giver dig et dybere kendskab til el og instrumentering på renseanlæg og ved pumpestationer.

Målet er at udbygge din viden, så du er i stand til at varetage arbejde med el-teknik på en kompetent og sikker måde.

Vi gennemgår lovgivningen og præsenterer grundlæggende el-teknik, og du får vist forskellige, typiske instrumenter, som du bruger på et renseanlæg og ved pumpestationer.

Målgruppe: Medarbejdere på spildevandsanlæg, der i deres daglige arbejde eller via vagtordning kan komme i berøring med elektriske installationer og som ønsker et bedre kendskab og forståelse for området.
Se program
3. marts 2020
09:00 Ankomst og morgenmad
09:15 Velkomst, kaffe og gensidig præsentation
  Leif Peter Jensen, John Pies Christiansen og Annette Vesterager
09:30 Sikkerhed
  - Lovgivning (hvem må hvad)
- Sikkerhed
- Forsyningsteknik
- Motorstyring/relæteknik
- Fejfinding og måling (teoretisk gennemgang)
- Dokumentation
  Leif Peter Jensen og John Pies Christiansen
12:00 Frokost
13:00 Fejlfinding og dokumentation
  - Motorstyring/relæteknik
- Fejfinding og måling (teoretisk gennemgang)
- Dokumentation
  Leif Peter Jensen
14:00 Grundlæggende instrument-teknik
  Bedre forståelse af instrumenternes funktion
og visning hjælper til at finde og afhjælpe fejl
- Målemetodik
- Temperaturmåling
- Niveau- og trykmåling
- Miljømåling (ilt, pH)
- Signalbehandling af målinger
  John Pies Christiansen
15:00 Kaffepause
15:30 Grundlæggende Plc-teknik
  - Opbygning og funktion
- Digital og analog ind- og udgange
- Plc og SRO
  John Pies Christiansen
16:30 Opsamling og afslutning
  Leif Peter Jensen, John Pies Christiansen og Annette Vesterager
17:00 Kurset er slut
Uddybende oplysninger
Baggrund
På kurset får du specielt som ikke elektriker et dybere kendskab til el og instrumentering på renseanlæg og ved pumpestationer. Målet er at udbygge din viden, så du er i stand til at varetage arbejde med el-teknik på en kompetent og sikker måde. På kurset får du overblik over, hvad du må og ikke må, når der arbejdes med el.

På kurset gennemgår vi indledningsvist lovgivningen på området. Derefter grundlæggende el-teknik, hvor forsyningsteknik, motorstyringer og relæteknik forklares. Der bliver teoretisk gennemgang af metodisk fejlfinding, måling på motorstyringer og forklaring til el-teknisk dokumentation. Desuden behandles sikkerhed ved el-arbejde.

Der præsenteres eksempler på de typiske måleinstrumenter som bruges på et renseanlæg og ved pumpestationer. Instrumenternes funktion og målemetoder mv. gennemgås således, at du får en bedre forståelse af instrumenternes måleresultater og du kan derved bedre afhjælpe en evt. fejl. Endvidere gennemgås behandling af målesignalerne fra instrumenter.

Endelig forklares kort om grundlæggende Plc-teknik, hvor opbygning og funktion gennemgås. Forklaring af digitale og analoge signaler til og fra Plc-system og udveksling af data mellem SRO og Plc.
Undervisere
Kursusledelse
• Underviser/koordinator Leif Peter Jensen, Erhvervsakademi Dania
• Driftschef John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S
• Kursusudvikler Annette Vesterager, Ferskvandscentret
Undervisere
• Underviser/koordinator Leif Peter Jensen, Erhvervsakademi Dania
• Driftschef John Pies Christiansen, Tønder Forsyning A/S
18010
El på renseanlæg og ved pumpestationer
3. marts 2020
Tilmeldingsfrist: 31. januar 2020
Kursussted: Ferskvandscentret
Pris: 3600,- kr. ekskl. moms. Dette beløb dækker alle udgifter ved kurset, herunder forplejning, kompendiemateriale, gratis adgang i AQUA ved kurser i Silkeborg, m.v. Ved flerdageskurser er overnatning også inkluderet.
Tilmeld

Kontakt os

Ferskvandscentret Kursusafdelingen
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Tlf.
+45 89 21 21 00
E-mail:
kursus@fvc.dk

Åbningstider

Cookies og persondata

CVR: 1069 1133

Samarbejde