Få støtte til dit kursus

Ferskvandscentrets kurser om miljø og natur er ikke i sig selv støtteberettigede, så vi kan ikke få taxametermidler eller lignende. 

Derimod kan en del af vores kursister få støtte til efteruddannelse fra nogle af de mange uddannelsesfonde, der findes. Herunder nævner vi to - kender du til flere, så skriv til os, så lægger vi den op her.

Den Kommunale Kompetencefond støtter 3F'ere op til 80 %

Mange kommunalt ansatte kursister har fået støtte til vores kurser, hvis kursisterne er organiseret i 3F. De har fået støtte fra Den Kommunale Kompetencefond.

Fonden giver op til 80 % støtte til kursusudgiften og 80 % støtte til transport. Det er især kursister på kurser indenfor vandløb og genbrugspladser, der har fået støtte. 

Søg om støtte på www.denkommunalekompetencefond.dk - og send en mail til kursus@fvc.dk, hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal skrive vores kurser ind.

Vores kurser er ikke forhåndsgodkendt, men vi har endnu ikke hørt om, at nogle af vores kurser er blevet afvist som ikke-støtteberettigede. Der skal søges, inden kurset begynder.

Der er også en fond for privatansatte faglærte og ufaglærte i DI-virksomheder

For privatansatte organiseret i en lang række fagforbund og ansat i virksomheder organiseret i Dansk Industri, findes der også en fond der kan yde støtte til kompetenceudvikling. Søg på fonden på nettet og ansøg fra fondens hjemmeside. 

En del af vores kursister på fx kurser om spildevand og drift af renseanlæg, har fået støtte fra denne fond.

Søg i god tid, 6-8 uger før kurset.

Kontakt os

Ferskvandscentret Kursusafdelingen
Vejlsøvej 51
8600 Silkeborg
Tlf.
+45 89 21 21 00
E-mail:
kursus@fvc.dk

Åbningstider

Cookies og persondata

CVR: 1069 1133

Samarbejde